Foredrag
Temadage
Konferencer
Årsmøde
Foredrag 2000 - 2001

Her følger en kort præsentation af foredragsholdere tilknyttet Børn Vilkår. Klik ind på den enkelte foredragsholder og læs nærmere om de forskellige emner der tilbydes. Emnerne kan kombineres og tilrettelægges efter behov. Aftales individuelt med foredragsholderen.

John Aasted Halse
John Aasted Halse er cand. pæd. & psych. konsulent, børne- og familiepsykolog. Formand for Børns Vilkår, medlem af Børnerådet og Børnesagens Fællesråd.
Forfatter til en række bøger, bl.a.: "De nye forældre og deres børn", "I skole hele dagen - om udviklingen af skole, helhedsskole, SFO og skolestart", "Kan barndommen vente?", "Skolens sociale liv - skolen er andet end fag", "Børn har brug for - om kvalitet i daginstitutionen" og "Mobning, også et forældreansvar". Hertil kommer en lang række artikler i fag- og dagspresse.


Birk Christensen
Birk Christensen er læreruddannet og sekretariatsleder i Børns Vilkår. Har gennem 20 år arbejdet med børn og unge. Redaktør og forfatter af Børns Vilkårs rapporter om Børne- og Forældretelefonen. Forfatter til hæftet "Den nødvendige opdragelse".


Kirsten Graversen
Kirsten Graversen er leder af rådgivningen i Børns Vilkår. Læreruddannet, tidligere leder af lilleskole og underviser for børneinstitutionspersonale. NLP Master Practitioner.


Birger Mosholt
Birger Mosholt er uddannet pædagog. Konsulent og forfatter (bl.a. til "To verdener"), foredragsholder, rådgivende i Socialministeriet i forbindelse med voldspakken, initiativtager til og tidligere leder af Blæksprutten i Hvidovre. Hertil kommer en lang række artikler i fag- og dagspresse.
Kan kontaktes direkte på: birger@mosholt.dk