Børns Vilkår mener
Publikationer
- hæfter
- foldere
- plakater
Links
De Nye Børn!!!

Udarbejdet af John Aasted Halse - Landsorganisationen Børns Vilkår

Igennem de seneste år har der været en til tider hektisk debat om dén adfærd et stigende antal børn udviser ved skolestart. Meningerne om børnene er delte, men det er ganske tydeligt, at flere og flere lærere og pædagoger oplever vanskeligheder ved at omgås børnene.

Mange - og stadig de fleste børn, klarer sig ganske godt. Det skyldes, at de enten selv er stærke eller har haft gode vilkår i hjemmet; vilkår der har gjort dem i stand til at tage imod og udnytte de tilbud, der ligger i tiden. Men det almindelige indtryk er, at børn sender forskellige signaler om, at 'noget' er galt.

Man har talt om, at der i skolen i dag er tale om et 'cirkus af afvigelser'. Således begyndte man allerede i 70érne at tale om de hyperaktive børn. Man fik i skoler og børnehaver øjnene op for, at flere børn var begyndt at fare rastløse rundt i lokalerne, og at mange havde svært ved at koncentrere sig. På det seneste har man betegnet børn som værende 'radarbørn' eller 'pejlerbørn', ja sågar 'små tyranner' og 'små Musollinier'. Og i en undersøgelse som Undervisningsministeriet snart offentliggør konkluderes der bl.a., at især de yngste børn i skolen volder så store vanskeligheder, at undervisningen er næsten umuliggjort.

Efter min opfattelse er der ingen tvivl om, at man i såvel hjemmet som skolen står med hidtil usete vanskeligheder i arbejdet og samværet med børnene. Hvad der imidlertid må vække bekymring er, at signalementerne så hyppigt er negative, pessimistiske og ikke mindst ensidige.

Det drejer sig i meget høj grad om, at masser af børn ryger i kategorien 'problembørn', fordi bl.a. skolens voksne er blevet dårligere til at tackle dem. Børn har altid ændret sig i takt med samfundet. Det nye er, at vi, på trods af større viden, har så svært ved at omsætte den i handling: opstille de nædvendige spilleregler og så iøvrigt tage bestik af, hvordan børn er i dag. Man kommer let til at glemme, at nutidens børn også rummer positive ressourcer, som f.eks. kan anvendes i samværet, blot vi forstår at udnytte dem. Børnene er jo også frie, ikke autoritetstro, selvstændige og kritiske. Det er træk, som vi voksne netop gerne ser udviklet hos vore børn; men så må vi også acceptere, at denne kritik og selvstændighed kan slå ud i sammenstød.
De mange nye diagnoser, f.eks. 'den ny børnekarakter' er ikke særlig velegnede til at forstå og forklare de ændringer og betingelser, der påvirker børns og unges forhold i dag. Begreberne kommer til at virke fastlåsende, og man forledes til at tro, at løsningen er mere behandling af den enkelte. Det drejer sig netop ikke om at konstatere nogle ydre symptomer på, hvorledes børn er i dag, men derimod om at se i øjnene, at alle, der beskæftiger sig med børn, det være sig forældre, pædagoger eller lærere, generelt set har nogle problemer i samværet med børnene; problemer der har en anden karakter end tidligere.

Vort samfund - og dermed betingelserne for børns udvikling - er forandret; og det med så stor hast, at vi voksne måske har vanskeligere ved at forstå det, end vi er klar over. Konsekvenserne heraf kunne være, at vi, når vi prøver at forstå vore børn, tænker og forstår i 'fortidige erfaringer', der ikke slår til i dag.

Vi må blive bedre til at acceptere børnene, som de nu engang er; men vi må naturligvis også hjælpe dem til en adfærd og et liv, der gør det godt at være barn. Derfor er debatten om børn, om en anden 'børnekarakter' og om børn i den 'grå zone' en debat om - og analyse af - børnenes nære omgivelser: dagpasningen, hjemmet og skolen.

Børns Vilkår har i foråret 2000 udgivet "De nye forældre og deres børn" der kan bestilles her på hjemmesiden.