Børns Vilkår mener
Publikationer
- hæfter
- foldere
- plakater
Links
BØRN OG SAMV&Aelig;R - når samvær er problematisk eller direkte skadeligt for barnet

DOKUMENTATION Nr.7 ( januar 2000)

Uarbejdet af John Aasted Halse - Landsforeningen Børns Vilkår

Indhold
Forord
I - Baggrund
II - Problemstillinger
III - Konkrete sager
IV - Perspektiver





Forord
Ca. 30% af alle børn i Danmark oplever, at deres forældre går fra hinanden.
Skilsmissen er en svær krise at komme igennem for de voksne, af og til så svær, at børnene bliver de utilsigtede og forsvarsløse ofre i krisen og den kamp, der i mange tilfælde følger mellem forældrene.

Nærværende dokumentation er udarbejdet med udgangspunkt i en række henvendelser fra fortvivlede forældre til Børns Vilkår i perioden august 1999 til januar 2000.

Børns Vilkår har i perioden modtaget langt flere henvendelser end de eksempler, der er summarisk gengivet i denne dokumentation. Nogle af henvendelserne har været fra forældre, hvis hensigt det har været at fremme egne interesser. Disse har vi efter bedste evne og erfaring sorteret fra, da børnenes tarv for disse forældre ikke er i fokus, men en ?begrundelse? for selv at få ret.

Vi har i perioden oplevet en stor stigning i antallet af henvendelser om dybt problematiske samværspåbud. Vi har brugt megen tid og mange kræfter på at rådgive forældrene og vi har erfaret, at det ikke har været muligt at rokke ved afgørelser, som for os at se har været besluttet uden nødvendig hensyntagen til børnenes tarv, men i stedet har været begrundet i hensynet til den ikke samboende forældres rettigheder.

Det er vores opfattelse, at de mange henvendelser er udtryk for en tendens til en ny ubalance i afgørelserne i statsamter og Civilretsdirektorat. En ubalance, som fremkommer på baggrund af en hensigt om at stille fædre og mødre lige. Børns Vilkår anser hensigten om at tilgodese fædre og mødre på lige fod som hensigtsmæssig set fra børnenes synsvinkel.
Men den gode hensigt om at barnets ret til samvær med begge forældre, og dermed forældrenes ligestilling må aldrig gå forud for varetagelsen af barnets tarv.

Vi har med dokumentationen ønsket at rette opmærksomheden på de sager om samvær, der ender i voldsomme konflikter og hvor myndighedernes beslutninger ud fra barnets hensyn forekommer urimelige og uforståelige.

Ønsket er, at vi hermed kan medvirke til at ændre praksis, således at børnenes tarv til enhver tid går forud for forældrenes rettigheder, samtidig med at børnenes ret til samvær med begge forældre opretholdes i de fleste tilfælde.

Børns Vilkår ønsker med denne dokumentation at påvirke til, at børn opnår den samme beskyttelse mod svigt og overgreb i forbindelse med samvær, som de generelt har i familien. De beskrevne sager viser, at børn ikke er tilstrækkeligt beskyttet i forbindelse med samvær.

Dokumentationen er udarbejdet af: Bente Boserup, Birk Christensen, Kristen Gravesen og John Aasted Halse.

John Aasted Halse
januar 2000




I -Baggrund
Forældremyndighedsloven lægger generelt stor vægt på at sikre barnet kontakt med begge forældrene efter skilsmisse. Det er der mange gode almenpsykologiske og menneskelige grunde til. Men det er også funderet i FN? s konvention om børns rettigheder, der slår fast, at et barn har ret til to forældre og ret til kendskab til begge forældrene.

Men en del sager vidner om, at man i statsamterne og i Civilretsdirektoratet ikke altid tager udgangspunktet i hvad der er bedst for barnet.
For Børns Vilkår at se, har signalerne fra politisk hold gennem de seneste par år været så voldsomme, at fædres ret til at se deres børn er blevet klart ?overeksponeret?, når der i f.eks. statsamterne skal besluttes.
Man kunne hævde, at politikerne har bestilt en ?vare?: mere samvær til fædre, og den ?vare? leverer myndighederne!
Resultatet er, at man ikke i tilstrækkelig grad lader hensynet til børnenes tarv gå forud for hensynet til fædres og mødres ligestilling.
Derfor er der børn, der lige nu lever et ganske utrygt og angstskabende liv, fordi de er tvunget til samvær med en far - eller en mor - , hvor det for os er åbenlyst, at samværet ikke er til bedste for børnene.




II - Problemstillinger
Med nærværende dokumentation ønsker Børns Vilkår at rejse en række, for os at se, centrale spørgsmål, med den hensigt at ændre praksis:
  • Er det altid i barnets interesse at bevare kontakten til begge forældre?
  • Hvem griber ind og beskytter barnet, når det udsættes for omsorgssvigt i forbindelse med samvær? Kommunerne gør det ikke, når der er tale om en retslig tilkendelse af samvær!
  • Skal børn kunne bruges terapeutisk i forbindelse med f.eks. psykisk syge forældre eller misbrugere?
  • Er det forsvarligt at iværksætte overvåget samvær hos faderens familie, f.eks. faderens mor?
  • Er det forsvarligt at udlevere et barn til samvær med en forældre, der er misbruger?
  • hvor mange gange skal en forældre bryde aftaler - blive væk - og så alligevel få lov til at fastholde retten til samvær?
  • Er det forsvarligt at udlevere et barn til samvær med en forældre, som er dømt for seksuelle overgreb på en ældre søster eller bror?
  • Er det rimeligt at udlevere et barn til samvær med en forældre, som har polititilhold pga. voldelige overfald på den anden forældre?
  • Hvor voldsomme reaktioner skal et barn udvise, før et samvær ikke er forsvarligt?
  • Hvilke muligheder har et mindre barn for at sige fra overfor et samvær, det ikke ønsker, og som er skadeligt for barnet?
  • hvilke krav ville det være rimeligt at stille til en samværsforældre - skal man slet ikke, som voksen, gøre sig fortjent til et samvær med sit barn?
  • Hvordan kan man udfra et overvåget samvær beslutte sig til uovervåget samvær, når den pågældende forældre er misbruger, har en voldsdom, et polititilhold, seksuelt har krænket et andet barn m.m. ?





III - Konkrete sager
Nedenfor er gengivet en række henvendelser i summarisk og anonymiseret form. Som nævnt tidligere har Børns Vilkår modtaget adskilligt flere henvendelser. De konkrete sager er tilsammen dækkende for de konkrete problemstillinger i de henvendelser, vi har modtaget. Som tidligere nævnt er de sager ?sorteret fra?, hvor vore medarbejdere har skønnet (baseret på mange års erfaring), at der er tale om en forældre, som ?bruger? barnet i kampen mod den anden forældre. En af indikationerne på dette er, når samtalen næsten udelukkende handler om den voksne, der henvender sig, og ikke om barnet!

Sag nr. 1, sommeren 99
Mor til 8-årig pige er bekymret p.g.a. pigens samvær med biologisk far. Pigen giver udtryk for, at hun ikke kan lide at være hos faderen. Hun er meget ked af det, når hun skal derhen.
Der er samvær hver anden weekend fra fredag til søndag.
Faderen er flyttet sammen med en kvinde, der har et 3-årigt barn.
Faderen er meget opfarende og har ved flere lejligheder slået pigen. Desuden har pigen tit skullet passe den 3-årige alene.
Der har været indkaldt til adskillige møder i statsamtet, men faderen er ikke mødt op. Moderen er mødt op hver gang.
Moderen har anket statsamtets afgørelse om samvær til Civilretsdirektoratet men har fået afslag.

Sag nr.2, sommeren 99
En mor til 6-årig pige finder det ikke forsvarligt at udlevere pigen til biologisk far, da
han er misbruger og ofte meget påvirket. Desuden er han raget uklar med nogle rockere i forbindelse med stofhandel. Han er derfor flere gange blevet truet.
Faderen kører rundt til ?forretningsforbindelserne? med pigen - også når han er påvirket.
Faderen truer desuden moderen og har fået polititilhold.
Pigen giver udtryk for, at hun er bange og ikke vil være alene sammen med sin far.
Statsamtet vurderer, at der skal være overvåget samvær 6 gange.

Sag nr.3, sommeren 99
Far til 4-årig pige ønsker ikke at udlevere pigen til samvær med biologisk mor.
Forældrene blev skilt, da pigen var ˝ år og faderen fik forældremyndigheden. Moderen havde udsat pigen for massivt omsorgssvigt og ønskede ikke at have noget med hende at gøre efter skilsmissen.
Nu dukker moderen pludselig op og ønsker samvær efter 3˝ års fravær.
Moderen er alkoholmisbruger og lever sammen med en kriminel mand.
Faderen har meddelt statsamtet disse ting.
Statsamtet har afgjort, at pigen skal udleveres til samvær med overnatning.

Sag nr.4, sommeren 99
Mor til 7˝-årig dreng er bekymret over biologisk fars samvær med drengen.
Drengen giver selv udtryk for, at han ikke vil være sammen med sin far. Faderen kører rundt med drengen i beruset tilstand, og han er også tit påvirket derhjemme.
Faderen tvinger drengen til at se pornofilm, og han vil sove i samme seng som drengen.
Når de ligger i sengen, tager faderen på drengens numse.
Børnehaven har underrettet kommunen om, at drengen har det meget dårligt, når han har været sammen med sin far.
Statsamtet har bevilget faderen 16 timers samvær hver anden weekend.
Moderen har anket statsamtets afgørelse til Civilretsdirektoratet men har fået afslag.

Sag nr.5, efteråret 99
En mor har 3 børn på 7 år, 11 år og 13 år. De to ældste har hun fra første ægteskab. Den yngste har hun med en udenlandsk mand, som hun for lidt over et år siden er blevet skilt fra. Under dette ægteskab blev hun adskillige gange udsat for voldelige overfald af ham og måtte på hospitalet. Han har også flere gange slået de to ældste børn.
Pigen - der nu er 11 år - blev, fra hun var 8 til 10 år udsat for blufærdighedskrænkelser fra mandens side. En psykolog fandt ud af det under samtaler med pigen.
Skilsmissen foregik under en del tumult, da manden var imod den, så moderen måtte i en periode gå under jorden med børnene.
Manden har polititilhold pga. sin voldelige adfærd men møder alligevel ofte op på bopælen.
I februar i år har manden søgt samvær med datteren på 8 år og har fået det.
Han har flere gange truet med at bortføre pigen.
Pigen er bange for sin far og ønsker ikke at være sammen med ham.
Moderen har derfor flere gange nægtet at udlevere pigen men risikerer nu fængselsstraf.
Moderen har anket statsamtets vurdering til Civilretsdirektoratet men har fået afslag.

Sag nr.6, efteråret 99
En mor har en 11 måneder gammel søn med en mand, som hun ikke kender særlig godt.
De så ikke noget til hinanden, efter at graviditeten blev konstateret.
Da drengen var 3 måneder henvendte han sig og ønskede samvær.
Statsamtet iværksætter overvåget samvær 3 timer ugentlig i 4 måneder.
Drengen græder konstant under samværet og er meget utryg.
Nu har statsamtet vurderet, at drengen skal overnatte hos faderen lørdag/søndag hver anden weekend.

Sag nr.7, efteråret 99
En mor bor med sine to børn : en pige på 6 år og en dreng på ˝ år.
Hendes ex-mand har fået overvåget samvær med børnene 6 gange.
Han har fået polititilhold, da han gentagne gange har været voldelig overfor moderen. Børnene har været til stede imens. Sidste gang forsøgte han at smadre hoveddøren til kvindens og børnenes hjem og måtte fjernes af politiet.
Pigen er meget påvirket af faderens adfærd og har givet udtryk for, at hun er bange for sin far og ikke vil være sammen med ham.
Hun er begyndt at lave i bukserne og har fået problemer i skolen.
Moderen har anket samværet til Civilretsdirektoratet og har desuden bedt om en børnesagkyndig undersøgelse. Hun har fået afslag.

Sag nr.8, efteråret 99
Mor til to børn på knap 3 år og 9 år er meget ked af at skulle udlevere sine børn til deres biologiske far.
Samværet har i en periode været ophævet, da manden drak og somme tider hørte stemmer. Han er udlænding og truer med at tage børnene ud af landet.
For knap et år siden mødte han grædende op i sin ex-kones hjem og truede hende med kniv. Børnene var til stede. Efter denne episode fik han polititilhold og statsamtet etablerer overvåget samvær 6 gange, derefter almindeligt samvær hver anden weekend.
Især den ældste af børnene er meget utryg ved at skulle være alene med sin far, og hun er begyndt at tisse i bukserne og bide negle.
Moderen fandt for kort tid siden den yngste alene på parkeringspladsen ved faderens lejlighed, hvor han grædende ventede på sin mor.
Moderen nægter nu at udlevere børnene til deres far og men risikerer fængselsstraf.
Hun har anket statsamtets afgørelse om samvær til Civilretsdirektoratet, men har fået afslag.

Sag nr.9, efteråret 99
Mor til to børn på 5 år og 7 år ønsker ikke at udlevere sine børn til biologisk far.
Manden har ikke set børnene de sidste tre år. Inden da havde han en periode samvær med dem begge. Men samværet blev stoppet, da han i forbindelse med sit alkoholmisbrug udsatte børnene for massivt omsorgssvigt : de fik ikke mad, måtte selv gå i seng, den ?store? på 4 år måtte skifte ble på den 2-årige.
Når børnene var på besøg drak faderen en del og faldt i søvn på sofaen, så børnene var overladt til sig selv.
Faderen bor nu på et behandlingshjem for alkoholikere og ønsker samværet genoptaget.
Moderen og børnene bor på en beskyttet adresse, da han har været voldelig overfor moderen.
Statsamtet har iværksat overvåget samvær selvom begge børn klart har givet udtryk for, at de ikke vil være sammen med ham. De er bange.
Moderen nægter at udlevere børnene og har været i fogedretten 4 gange - risikerer nu fængselsstraf.
Hun har anket statsamtets afgørelse til Civilretsdirektoratet, men har fået afslag.

Sag nr.10, efteråret 99
Mor til to børn på 9 og 10 år er blevet skilt fra børnenes far for ca. 3 år siden.
&Aelig;gteskabet var præget af voldsomme episoder, hvor manden gentagne gange gik amok og truede med at tage livet af sig selv. Børnene var til stede og overhørte truslerne.
Efter skilsmissen fik han samvær med børnene og fortsatte her sine trusler om selvmord, hvis de ikke gjorde, som han sagde. En af de mange gange tog han en brødkniv og holdt op foran halsen mens han truede med at skære halsen over på sig selv.
Desuden blev børnene skældt meget ud under samværet.
Børnene begyndte at reagere negativt på samværet : den ene af børnene fik tics, den anden begyndte at true med selvmord, hvis hun blev vred eller ked af det. Begge børn er meget påvirkede, når de kommer hjem efter samværet.
Mandens ældste søn fra et tidligere ægteskab forsøgte for noget tid siden at tage livet af sig selv - han ville skyde sig men kom i stedet til at skyde en kammerat, som døde.
Moderen har i en periode nægtet at udlevere børnene til samvær, men står til 40 dages fængsel, hvis hun fortsat nægter.
Det ene barn har skrevet et brev til statsamtet, hvori der står, at hun ikke ønsker at være sammen med sin far.
Moderen har anket statsamtets afgørelse om samvær til Civilretsdirektoratet men har fået afslag.

Sag nr.11, efteråret 99
Stedfar til 5-årig pige henvender sig, da den biologiske mor er gået under jorden med pigen.
Moderen ønsker ikke, at pigen udleveres til samvær med den biologiske far.
Pigens forældre blev skilt, da hun var 8 måneder og indtil hun var 2 år, så hun kun meget lidt til sin far. Da hun blev 2 år, ønskede han samvær og fik det.
Pigen reagerer voldsomt på samværet og indlægges på hospital til undersøgelser. Der er mistanke om seksuelle krænkelser, og statsamtet suspenderer samværet.
Efter en børnesagkyndig undersøgelse bevilges faderen 3 gange overvåget samvær og derefter alm. samvær.
Pigen reagerer på samværet : søvnproblemer, spiseproblemer, angstanfald.
På et tidspunkt fortæller hun en i familien, at faderen udsætter hende for seksuelle overgreb og sagen politianmeldes. Der foretages videoafhøring og pigen gentager sin forklaring.
Faderen nægter og sagen frafaldes.
Moderen har siden nægtet at udlevere pigen.
Statsamtets afgørelse om samvær er anket til Civilretsdirektoratet. Der blev givet afslag.

Sag nr.12, efteråret 99
En mormor til 3-årig pige er bekymret for sit 3-årige barnebarn.
Pigen har samvær med sin biologiske far hver anden weekend, og har i et stykke tid ikke været sig selv efter samværet.
På et tidspunkt fortæller hun, at hendes far stikker noget op i numsen på hende.
Moderen tager pigen med på skadestuen, da hun konstaterer blå og røde mærker omkring endetarmen.
På skadestuen tager man billeder af mærkerne og sagen politianmeldes.
Faderen nægter, og da der ?kun? er mærker, frafaldes sigtelsen. Samværet genoptages.
Moderen har anket statsamtets afgørelse om samvær til Civilretsdirektoratet men har fået afslag.

Sag nr.13, vinteren 99
Mor til to børn : en dreng på 2˝ og en pige på 4 år, ønsker ikke at udlevere sin datter til den biologiske far. Han er far til begge børn, men er kun interesseret i at have samvær med pigen.
Pigen har de sidste 2 år ikke villet være sammen med faderen. Hun reagerer voldsomt, når hun kommer hjem til sin mor : ødelægger ting og fortæller, at det gør ondt i hendes numse, så hun vil ikke sidde ned.
Hun fortæller yderligere, at fremmede mænd rører ved hende, og de taler engelsk.
Pigen har været igennem hospitalsundersøgelser, politi og videoforhør.
Moderen har anket statsamtets afgørelse til Civilretsdirektoratet men har fået afslag.

Sag nr.14, vinteren 99
Mor til 9 måneder gammel dreng har aldrig boet sammen med barnets far. Hun blev gravid ved et uheld.
Moderen mener, det er vigtigt at barnet vokser op med en far og presser derfor manden under graviditeten til at sige ja til salvær.
I første omgang indvilger han men springer senere fra.
Da barnet er født henvender han sig for at høre, om han kan få del i barselsorloven - ikke for at være sammen med barnet men for at afsone en fængselsstraf. Moderen nægter.
Da barnet er 4 måneder henvender han sig igen for at få samvær.
Der iværksættes overvåget samvær hos Mødrehjælpen -drengen er utrøstelig og samværet er ikke til at gennemføre uden at moderen er til stede.
Der anbefales yderligere 3 måneders overvåget samvær og parsamtaler.
Moderen synes stadig, det er vigtigt at et barn kender sin far men føler ikke, at hendes søn på nuværende tidspunkt har gavn af samværet - tværtimod oplever hun, at barnet tager skade.

Sag nr.15, vinteren 99
Mor til to børn på 4 år og 6 år er ked af børnenes samvær med deres biologiske far.
De er hos ham hver 3. weekend og er meget utrygge, når de kommer hjem igen.
Faderen har et alkoholproblem, er i perioder på antabus.
Forholdet til hans nye kone er turbulent - de skændes og slås - især, når han har drukket. Dette foregår under samværet. Desuden har faderen flere gange kørt beruset i bil med børnene.
Forældrene har flere gange været til samtale i statsamtet uden effekt.
Moderen har henvendt sig til statsamtet og fortalt dem, hvad børnene udsættes for, men det eneste statsamtet tilbyder, er en samtale mere.

Sag nr.16, vinteren 99
Mor til 2-årig dreng, som har samvær med sin biologiske far hver lørdag. Samværet foregår ofte hos faderens forældre.
Ifølge moderen reagerer drengen meget voldsomt inden han skal være sammen med sin far. Lige så snart han ser tasken med skiftetøj og legeting begynder han at skrige og slå.
Når han kommer hjem igen, sker det samme hver gang : først er han apatisk, i løbet af søndagen kaster han op, banker hovedet ind i væggen, bider sig selv, skriger.
Desuden har han fået problemer med at sove og sprogudviklingen er gået i stå.
Først hen ad onsdagen bliver han ?sig selv? igen.
Både vagtlæger og egen læge har været tilkaldt og har skrevet erklæringer, hvor de udtrykker deres bekymring over drengens reaktioner på samværet. Erklæringerne er videresendt til statsamtet.
Her på det sidste har moderen overtalt faderen til, at samværet foregår hjemme hos hende, men det er jo ikke holdbart i længden.
Statsamtet har foreslået familierådgivning, men faderen har afslået.
Statsamtet støtter nu faderen i, at samværet udvides til lør./søn.

Sag nr.17, vinteren 99
Mor til pige på 6 år og dreng på 2 år fortæller, at pigen udtrykkeligt har bedt om at blive fri for at have samvær med sin biologiske far.
Samværet har hele tiden været ustabilt - i perioder har faderen været ude af deres liv - i andre perioder har han ønsket samvær.
Ifølge moderen er han meget svingende i sit humør : laver det ene øjeblik sjov med børnene for det næste øjeblik at råbe, skrige og skælde ud.
Pigen reagerer nu ved at tisse og lave i bukserne. Efter samværet hun sig helt inde i sig selv.
Familiens læge har udtrykt bekymring for pigen.
For øjeblikket er der iværksat overvåget samvær ˝ time ad gangen. Her går det mere stille og roligt. Alligevel er pigen meget utryg.
Moderen har bedt om en børnesagkyndig undersøgelse, men har fået afslag.

Sag nr.18, vinteren 99
Mor til 2 børn på 8 og 13 år fortæller om børnenes biologiske far, at han de sidste 9 år har været stofmisbruger. Han har kun været stoffri i de perioder, hvor han har været fængslet.
I disse perioder har han også haft kontakt til børnene - ellers ikke.
Forældrene har været skilt i 8 år.
Faderen har nu søgt om samvær. Der har én gang været overvåget samvær hvor han mødte op, påvirket og bevæbnet.
Han fastholder ønsket om samvær. Statsamtet støtter ham i at forsøge igen. Moderen ønsker ikke at udlevere børnene.

Sag nr. 19, vinteren 00
Mor til pige på 9 år og dreng på 10 år ønsker ikke at udlevere børnene til samvær.
Forældrene blev skilt for 3 år siden pga. faderens alkoholmisbrug og voldelige adfærd overfor moderen. I forbindelse med skilsmissen måtte mor og de to børn tage på krisecenter, hvor de opholdt sig i en periode.
Da han stadig truer moderen, har han fået politi-tilhold.
Børnene har overværet de voldsomme episoder og er meget bange for faderen. Den ældste giver klart udtryk for, at han ikke vil se sin far. Han lider af mareridt, angstanfald og har spiseproblemer.
Pigen er diagnosticeret som tidlig skadet.
Moderen har anket statsamtets afgørelse om samvær til Civilretsdirektoratet 2 gange, men har fået afslag.

Sag nr. 20, vinteren 00
Mor til 1-årig dreng er bekymret for samværet med den biologiske far, som er alkoholiker.
I én periode har han været under behandling for sit misbrug, men han afbrød denne behandling efter et stykke tid.
Statsamtet har fastsat overvåget samvær hjemme hos mandens mor 3 timer hver søndag. Den biologiske mors søster er også til stede.
1.gang havde han drukket, 2. gang kom han ikke, 3. gang gik ok.
Der har lige været indkaldt til møde i statsamtet om samværet, men faderen mødte ikke op. Moderen ønsker ikke at udsætte sin dreng for samvær uden overvågning.

Sag nr. 21, vinteren 00
Mor til 3 børn på 2,7 og 9 år finder det ikke forsvarligt at udlevere sine børn til samvær med deres biologiske far. Forældrene blev skilt for ca. 1˝ år siden pga. faderens alkohol- og hashmisbrug.
Faderen er ustabil i forbindelse med samværet - udebliver især midt på ugen.
Han har gentagne gange kørt påvirket i bil med børnene. En af gangene tog politiet ham i spritkørsel.
Ofte foregår samværet på forskellige værtshuse. Børnene giver udtryk for, at de er bange og ikke kan lide at være sammen med ham.
I samværserklæringen står, at det er op til moderen at vurdere, om han er påvirket, når han henter børnene. I så fald skal hun lade være med at udlevere dem.
Fogedretten mener imidlertid ikke, moderen er kompetent til at vurdere dette, så de idømmer erstatningssamvær, og hun trues med bøder.
Moderen har søgt samværet suspenderet, men statsamtet har givet afslag. Hun har anket, og har nu i 4 måneder ventet på svar.

Sag nr.22, vinteren 00
Mor til 7-årig pige ønsker ikke at udlevere datteren til samvær med biologisk far. Forældrene har aldrig boet sammen, og pigen havde kun sporadisk samvær med sin far de første 3˝ år.
De næste 3 år sad faderen i fængsel p.g.a. en dom for deltagelse i rockerkrigen.
Mor og datter besøgte faderen én gang i fængslet, hvor pigen var meget ulykkelig over, at hendes far var kriminel.
Da faderen blev løsladt søgte han statsamtet om samvær. Der blev aftalt møde med en børnesagkyndig, men faderen mødte ikke op. Alligevel blev der lavet en midlertidig samværsresolution, hvorefter faderen fik ret til at se sin datter.
Pigen ønskede ikke at se sin far - hun var bange for ham. Og hun kan ikke forstå, der findes en lov som siger, at hun skal være sammen med sin far, når hun nu ikke vil.
Samværet er ustabilt - desuden hentes pigen for sent og afleveres før den aftalte tid.
Skole og fritidsordning udtaler, at pigen er meget påvirket efter samvær. Hun er aggressiv og har mistet glæden.
Hjemme bruger hun megen energi på at digte historier, som moderen kan bruge som undskyldning for, at hun ikke vil se sin far. Desuden lider hun af søvnproblemer.
Sidste gang, faderen kom for at hente pigen sagde hun direkte til ham, at hun ikke ville med og smækkede døren i.
Statsamtet har meddelt, at den endelige samværsresolution vil indeholde en afgørelse om, at faderen skal have samvær.

Sag nr.23, vinteren 00
Stedfar til 10-årig dreng er bekymret for drengens samvær med biologisk far.
Drengen fortæller, at faderen drikker mange øl, og at der bliver handlet med stoffer - muligvis kokain - i faderens hjem. Faderen selv sniffer desuden selv kokain, når drengen er der.
Moderen har henvendt sig til en af statsamtets jurister, da hun ikke er tryg ved at aflevere drengen til samvær.
Juristen har meddelt hende, at hvis ikke hun udleverer drengen, så vil fogeden komme og hente drengen.

Sag nr.24, vinteren 00
Mor til 3-årig dreng ønsker ikke at udlevere ham til samvær med biologisk far. Forældrene blev skilt, da drengen var 4 måneder p.g.a. faderens blandingsmisbrug : alkohol, hash, amfetamin.
I perioder har faderen ikke været interesseret i samvær - i andre perioder har der været overvåget samvær - det sidste år har der været almindeligt samvær.
Moderen har det sidste halve år ikke villet udlevere drengen, dels fordi han er kommet hjem med svamp i bleområdet efter ikke at være blevet skiftet i 2 dage, dels fordi han under et samvær er blevet passet af en 6-årig.
Drengen reagerede efter samvær med mareridt om natten. Han siger, at han er bange for sin far, og at han ikke vil være der.
Faderen har for nylig overfaldet moderens kæreste og dennes barn, så der er nu ved at blive udfærdiget et polititilhold.
Moderen har været i fogedretten. Statsamtet har afgjort, at drengen skal udleveres til samvær uden overvågning.





IV - Perspektiver
En vurdering af, hvordan et samvær skal være og hvilket omfang, det skal have, bør som minimum inddrage flg. faktorer:

1.Samværsforælderens stabilitet
Når den ikke samboende forældre i lange perioder ikke lader høre fra sig, eller når aftaler om samvær svigtes, bør dette få indflydelse på tilkendelse af samvær og dette samværs hyppighed

2.Barnets alder og relationer
Mindre børn som ikke kender deres far (eller mor), fordi denne har været væk i måske flere år bør ikke tvinges til samvær. Ligeledes bør større børn som stort set ikke i sin hidtidige barndom har haft samvær principielt ikke tvinges til samvær.

3.Barnets helbred, fysisk såvel som psykisk.
Er der tale om et sundt barn med en robust psyke, eller er barnet psykisk ustabilt? I visse tilfælde kan et barns konkrete tilstand være af en sådan karaktér, at der ikke bør være tale om samvær, hvis det på nogen måde er forbundet med utryghed.

4.Forældrenes helbred og psykiske tilstand.
Er samværsforælderens især psykiske og sociale tilstand af en sådan karaktér, at barnet kan opleve samværet som trygt og stabilt? Eller har barnet f.eks. tidligere oplevet voldelige episoder mellem de to forældre og, hvor måske faderen har været direkte voldelig og truende overfor moderen? I disse tilfælde bør samvær ikke finde sted. Børn må ligeledes aldrig bruges terapeutisk i forbindelse med behandling af forældre.

5.Børns egne ønsker. Hvad udtrykker børn selv om samvær? Ønsker de det, og føler de sig trygge ved samværet med den anden forældre?
Når børn udtrykker, at de ikke ønsker (eller i andre situationer ønsker) samvær, bør dette have afgørende indflydelse på sagens udfald.
Man kunne hertil indvende, at den fast samboende forældre-hyppigst moren - har manipuleret barnet til at mene, som det gør. Og det kan finde sted, men uanset hvad ér barnet nu i en situation, hvor samværet med faren er belastende for barnet. For barnet tror jo på, hvad moren måtte have fortalt om faren og er derfor måske direkte bange for et samvær.
Børns Vilkår mener, at børn bør tilkendes en ?fortaler? i sager om samvær. En ?fortaler? , som ikke repræsenterer hverken moren eller faren og som kan varetage barnets interesser gennem hele forløbet.

I langt de fleste skilsmisser løser de direkte involverede problemerne selv: såvel børnene som forældrene kan efter en kritisk periode leve videre i et godt liv. Men et grundlæggende spørgsmål er om skilsmisse mellem voksne er mulig samtidig med, at børn kan bevare deres oprindelige forhold til forældrene.
Det kán de ikke, men et ønsket og givende samvær kan være med til sikre børnene tilknytning til begge forældrene. Men som eksemplerne viser, kan samværet være så problematisk for børnene, at hensigten om tilknytning til begge forældre må tilsidesættes.

Konklusionen er kort, at såvel fædre som mødre kan have ansvaret for konflikter i samværsforhold. Og børnene bliver ofte forvirrede og usikre på, om man må holde af begge sine forældre. Og den yderste konsekvens kan være, at de på længere sigt mere eller mindre opgiver en ægte kontakt til begge forældrene. Der vil være tilfælde, hvor børnene hjælpes bedst her og nu, ved at være fri for et samvær?
Den udvidede familie, der opstår efter en skilsmisse, er en realitet i vort samfund. Men det er en realitet, der stiller store krav til såvel de voksne som børnene. Derfor er det vigtigt, at vore rådgivningstilbud i amter og kommuner også er i stand til at gå aktivt ind i bestræbelserne for at hjælpe de personer, der søger at fastholde forældreskabet. Og det er vigtigt, at de organisationer, der hver for sig postulerer at tale børnenes sag, også reelt tager børnenes parti og ikke som de stridende forældre ofte gør det, bruger børnene i en kamp, - hér en overordnet kønskamp. Børns trivsel og velfærd er et alt for væsentligt anliggende til, at det kan tåle en overdimensioneret politisering og ideologisering.

Voksne i skilsmisse har brug for hjælp og støtte, børnene endnu mere! Først og fremmest fra deres forældre. Men også andre har et centralt ansvar for, at børn på trods af skilsmissen kan få et godt liv: ikke mindst de medarbejdere der i statsamt og Civilretsdirektoratet er stærkt involveret i rådgivningen af forældre og børn og deltagere i beslutninger om børn og forældre. Beslutninger, der i mange tilfælde er til barnets bedste, men som i visse tilfælde desværre prioriterer forældres ?ret? til deres børn højere end, hvad der kan give barnet en positiv trivsel og udvikling.
Med udgangspunkt i ovennævnte dokumentation afholdt Børns Vilkår d. 7.april 2000 en konference på Christiansborg.
Hensigten var at belyse problemstillingen og klargøre, hvem der har ansvaret for disse børns tarv og trivsel.

Alle indlæg samt debat er udgivet i rapport, som kan fås i sin helhed ved henvendelse til Børns Vilkårs sekretariat, tlf. 35 55 55 59 eller bestilles direkte på vores bestillingsside til kr. 45,-. Læs uddrag fra konferencen.