Børns Vilkår mener
Publikationer
- hæfter
- foldere
- plakater
Links
Konkurrence, men for børnenes skyld!

Udarbejdet af John Aasted Halse - Landsorganisationen Børns Vilkår

Konkurrencer?
Børn afspejler i deres adfærd, tanker og fantasier (naturligvis) dén verden de lever i. De iagttager -og efterligner, især de nære og dermed vigtige voksne. Hvis samfundet er præget af stærk konkurrence er det nærliggende at antage, at dette vil smitte af på børnene. Vi véd faktisk fra ganske mange undersøgelser, at et stærkt konkurrencepræget miljø producerer utrygge, men også tit aggressive børn.

Tidens meninger om børn er utallige, men set i relation til et konkurrencepres fra de nære voksne er der grund til at spekulere over, hvorvidt børns psykiske potentiale er af en sådan karaktér, at de måske enten let lader sig fascinere af en bastant konkurrencementalitet, eller bliver angste og utrygge ved at blive involveret i den?

Børn får det skidt, når de føler sig alene i konkurrencen, og det gør de i mange individuelle idrætsgrene. Omvendt trives de godt og kommer i en god udvikling, når de føler sig trygge og når lederen opleves som nærværende og støttende når noget er svært. At lære børn deres idræt er det selvfølgelige i lederens rolle, men et arbejde med børnenes psykiske sundhed i deres idræt aktualiserer også hans funktion som børnenes advokat. Ikke mindst i forhold til forældrene! For der er mange børn, som lider under det pres, som der lægges på dem. De bliver 'fanget' i forældrenes livsstil. Der er mange ambitioner på børnenes vegne, ofte alt for store.

Om børn - og om os selv - ved vi, at der skal respekt, omsorg, stimulering og kærlighed til. Vi ved, at forældre - trods alt - er enestående i børnenes øjne. Der findes ikke i hele verden nogen, det lille barn sætter højere end far og mor, næsten uanset hvordan de måtte gebærde sig. Men ikke mindst derfor må idrættens ledere pålægge forældre ikke at presse deres børn for meget. Gøre forældrene klart, at børn vil bruge megen, ja måske al deres energi i forsøget på at leve op til de forventninger som forældrene signalerer. Ikke fordi det er dét børnene inderst inde vil, men fordi det er det forældrene ønsker af dem.

Idræt for børn bør have store elementer af leg. Legen er det redskab, hvormed børn lærer noget om dem selv og om deres omgivelser. Spørgsmålet er dog, om man i idrætsverdenen gør brug af denne viden i praksis. Der er under alle omstændigheder stadig en del forbund og trænere, der sammen med børnenes forældre lægger et helt urimeligt pres på børnene .

Man kunne så sige, at det vel er godt nok, for 'børn kan godt li' at være beskæftiget med noget spændende, de vil gerne have konkurrencer". Selvfølgelig, men der er som oftest ret stor forskel på, hvad børn og voksne opfatter som meningsfyldt. Med mindre man ønsker tilværelsen reduceret, så er fravær af det legende element i børnenes idræt fatal. Det udtrykker nemlig et stærkt reduceret børnesyn. Legen giver mulighed for udviklingen af en alsidig personlighed. Hvis denne del af virksomheden i f.eks. sportsdansen skæres bort eller reduceres, forandres grundlaget for visse sider af børnenes muligheder. Og man kan i hvert fald totalt øve vold mod DIF´s kodeks om, at ' børneidrætten skal motivere til livslang tilknytning til idrætten!' Jeg møder i min psykologpraksis ikke så få børn og unge, der har fået deres forhold til idræt spoleret af ikke mindst ambitiøse forældre..

Det har været sagt, at vor tids største forbrydelse er 'tyveriet af børnenes barndom'; at vi med andre ord vil gøre vore børn store så hurtigt som muligt. Giver vi ikke legen den plads i børns liv, som den - og børnene - har krav på, bliver en sådan påstand gyldig.

Børn er udforskende i forhold til omgivelserne, og omgivelserne reagerer på denne 'forskertrang' på en eller anden måde. Hvis børn bliver frataget deres naturlige initiativ, og ikke får tilstrækkeligt med legemuligheder, bliver de passive og usikre. Børn, der til gengæld selv får lov at udforske og undersøge, og som får opgaver, de kan løse, og som de er motiverede for, bliver stærke. Idrætten har et stort ansvar for at fastholde og videreudvikle 'det legende menneske'.

Med det kendskab jeg i dag har til børns udvikling, forekommer DIF´s forslag om at undgå konkurrencer som DM, EM, NM og VM for børn under 10 år mig indlysende rigtigt! Det betyder ikke, at børn kan have glæde af at deltage i konkurrencer, for konkurrencer er jo én af idrættens drivkræfter. Men meget pres og stress kan fjernes, hvis børn kun deltager i mindre indbyrdes konkurrencer.

Børns Vilkår har rette henvendelse til kulturministeren for at få taget dette spørgsmål op!