Børns Vilkår

SøgSøg på sitet
Børns VilkårFor børn og ungeFor forældreBørn i skilsmisseBørn i sorgDe mindre børnSkole og institutionslivElektroniske børneverden
ForældreTelefonens kontaktoplysningerSitemapBørns Vilkårs butik
Teenager i huset
Alkohol
'Dårlige' kærester
Venner
Erfaringer fra BørneTelefonen
Indenfor eller udenfor?
Ulykkelig forelskelse
Tøj og mode
Stoffer
Rygning
Prævention
Piercing
At opdrage en teenager
Kærester
 
For forældre > Teenager i huset > Venner
 

Venner

Relationerne til jævnaldrende er af stor betydning for den unge i teenageårene. Venskabernes indhold og karakter ændrer sig fra fælles interesser som venskabets primære omdrejningspunkt til, at det er venskabets følelsesmæssige kvaliteter, der er i fokus.

I puberteten bliver en ven én, den unge kan dele hemmeligheder og følelser sammen med og interesser og værdier. Venskabet kræver nærhed og dedikation. For at opnå nærhed er det nødvendigt, at der er vilje til at dele sine personlige tanker og overvejelser. Tillid bliver venskabets universelle bindemiddel.

Vennerne fungerer samtidig som vigtige rollemodeller og spejlingsredskaber i den unges identitetsudvikling. Gennem de nære relationer til jævnaldrende, forsøger den unge at finde svar på store, eksistentielle spørgsmål, som: Hvem er jeg? Hvordan opfatter andre mig? Hvad er min rolle her i verden?

Vennerne har på den måde en stor betydning for jeres barns udvikling – venskaber er essentielt for et godt liv. Nogle udtrykker det sådan, at børn i skolealderen lever livet 'vandret'; det betyder, at de især udvikler sig i samvær med jævnaldrende. Men samtidig har de brug for forældre i 'baglandet'.
 

bv@bornsvilkar.dk