Børns Vilkår

SøgSøg på sitet
Børns VilkårFor børn og ungeFor forældreBørn i skilsmisseBørn i sorgDe mindre børnSkole og institutionslivElektroniske børneverden
ForældreTelefonens kontaktoplysningerSitemapBørns Vilkårs butik
Teenager i huset
Alkohol
'Dårlige' kærester
Venner
Ulykkelig forelskelse
Tøj og mode
Stoffer
Rygning
Prævention
Piercing
At opdrage en teenager
Kærester
 
For forældre > Teenager i huset > Prævention
 

Prævention

I teenageårene begynder de unge at interessere sig for sex. I denne periode udforsker den unge sin seksualitet og får måske de første seksuelle erfaringer. Derfor er det vigtigt, at de unge oplyses om prævention.
Den største danske undersøgelse af unges seksuelle adfærd og viden (UNG 99) viser, at unge i gennemsnit er ca. 16,5 år, når de har samleje første gang. De fleste ved en del om prævention og er som oftest meget fornuftige, når de skal omsætte denne viden til praksis. De unge henter oftest sin viden om prævention fra skolen, venner og diverse medier.
Men selvom den ovennævnte undersøgelse viser, at de fleste unge faktisk ved en del om prævention, er det alligevel en god ide, at I sikre, at jeres barn har et korrekt kendskab og/eller tilgang til informationer om emnet.
Det er vigtigt, at de unge får en tilstrækkelig viden om prævention, så de har mulighed for at vælge den form for prævention, som de har det bedst med, og som matcher deres sexliv. Derfor skal de også have kendskab til fordele og ulemper ved de forskellige præventionsmetoder.
På FOR BØRN OG UNGE her på Børns Vilkårs webside har de unge mulighed for at læse om de forskellige præventionsformer, og hvordan de anvendes.

Fakta om den seksuelle lavalder:
Den seksuelle lavalder i Danmark er 15 år. Det er en grænse, der er sat ud fra en samfundsmæssig grundholdning om, at unge på dette tidspunkt er parate, modne og fysisk udviklede til at have sex. Desuden skal den seksuelle lavalder beskytte børn mod overgreb fra voksne.

Få flere oplysninger hos:
Sexlinien
En professionel rådgivning til unge og deres forældre om kærlighed, seksualitet, prævention, sexsygdomme m.m.
Tlf. 70 20 22 66
www.sexlinien.dk

Foreningen Sex & Samfund er en privat, almennyttig forening (NGO) uden politisk eller religiøs tilknytning. De udgiver gratis pjecer om bl.a.:
Pubertet: "Mest for drenge" og "Mest for piger"
Prævention: "Klar Besked"
www.sexogsamfund.dk 
Tlf. 33 93 10 10

Information om abort kan findes på: www.abortnet.dk og www.sundhed.dk

Litteratur om kærlighed og seksualitet til unge:
Janne Hejgaard: "Mig & sex & dig 1- kroppen" Forlaget Modtryk, 2003
Janne Hejgaard: "Mig & sex & dig 2- kærligheden" Forlaget Modtryk, 2003
Anne Louise Stevnhøj: "Før den første gang" Bogforlaget HER & NU, 2000
Anne Louise Stevnhøj: "Efter den første gang" Bogforlaget HER & NU, 2003
Anbefalede links

 

bv@bornsvilkar.dk