Børns Vilkår

SøgSøg på sitet
Børns VilkårFor børn og ungeFor forældreBørn i skilsmisseBørn i sorgDe mindre børnSkole og institutionslivElektroniske børneverden
ForældreTelefonens kontaktoplysningerSitemapBørns Vilkårs butik
Teenager i huset
Alkohol
'Dårlige' kærester
Venner
Ulykkelig forelskelse
Tøj og mode
Stoffer
Rygning
Prævention
Piercing
At opdrage en teenager
Kærester
 
For forældre > Teenager i huset > Alkohol
 

Alkohol

I teenageårene sker det, at den unge tager af sted til fest med kammeraterne. Det er oftest ved sådan en lejlighed, at den unge stifter bekendtskab med alkohol for første gang.

Mange unge forbinder det at drikke med noget 'spændende' og 'voksent'. Det er en mulighed for at miste kontrollen for en stund samt 'stive' selvtilliden af. Og selvtillid, det at 'turde', er i høj kurs i en alder, hvor accepten fra de andre betyder ALT, og hvor generthed og selvkritik ofte spænder ben.

I teenageårene hænder det dog, at omgangen med alkoholen kan være letsindig og i visse tilfælde direkte livstruende. Den unge har derfor brug for støtte og vejledning fra jer, så de lærer at omgås alkohol på en fornuftig måde. Det gøres bedst ved:

• At I som forældre indgår aftaler med jeres børn, som er realistiske, og som de kan overholde. I viser dermed, at I har en klar holdning til, hvad der er et acceptabelt alkoholforbrug.

• At I taler med de andre forældre i klassen og bliver enige om en fælles 'alkohol politik' (hvornår, hvor meget og hvordan). Alkohol er et relevant emne at sætte på dagsordenen til forældremøder i teenagerklasserne.

• At I taler med jeres barn og barnets venner om, hvordan de passer på hinanden, som f.eks. at følge hinanden hjem fra festen samt kontakte forældre og/eller ambulance, hvis de ikke kan komme i kontakt med en beruset kammerat.

• At I selv udviser et fornuftigt forhold til alkohol udfra erkendelsen af, at "dont tell it - show it" er den bedste strategi.

Fakta om unge og alkohol
Det er ulovligt at sælge alkohol til unge under 16 år.

Børn drikker, hvis deres forældre giver dem lov. Børn af forældre der synes, det er i orden, de drikker, drikker 10 gange så meget som børn, hvis forældre synes, det er helt forkert.

Find flere oplysninger om alkohol, og gode råd til hvordan I kan tale med jeres barn om alkohol på: https://www.uge40.dk

 

bv@bornsvilkar.dk