Børns Vilkår

SøgSøg på sitet
Børns VilkårFor børn og ungeFor forældreBørn i skilsmisseBørn i sorgDe mindre børnTeenager i husetSkole og institutionsliv
ForældreTelefonens kontaktoplysningerSitemapBørns Vilkårs butik
Elektroniske børneverden
Tanker om gode computervaner for de 8-12-årige
Tanker om gode computervaner for de 3-7-årige
Computerverden - forbudt for voksne?
Nye medier - grund til bekymring?
Piger gider da ikke spille computer
Voldelige computerspil
Mærkning af computerspil
Børns brug af computere
 
For forældre > Elektroniske børneverden > Voldelige computerspil
 

Voldelige computerspil

Er computeren et positivt element i børns hverdag eller det modsatte? Der er ikke fuld enighed om dette spørgsmål. Nogle anfører således, at computeren er et nyt og positivt element i børns legekultur, og der er ingen dokumentation for, at det er skadeligt for børnene! Andre mener det modsatte. De hævder, at især de voldelige computerspil kan være problematiske for børn. Budskabet er, at der er en klar sammenhæng mellem vold og sex på skærmen og børns adfærd.

Kan begge disse hovedsynspunkter være rigtige? Ja, det kan de faktisk. De, der siger, at computeren er uproblematisk for vore børn, har et alment udgangspunkt, hvor de ser på hele barndommen under et, med fokus på hvordan forholdene er i gennemsnit. Og set under denne synsvinkel er der næppe grund til at være bekymret. Hvis børn sidder ved computeren en halv times tid om dagen, har det næppe nogen negativ betydning.

Men ser man på de børn, der sidder meget ved skærmen, kan der rent faktisk være en negativ påvirkning af disse børn. Dels ved vi, at små børn - under 5-6 år - bliver direkte bange og utrygge, hvis de ser vold og sex, som de ikke forstår så meget af.

Der er aldersanvisninger på computerspillene, hvilket dog ikke altid matcher det enkelte barn. Derfor er det en god ide, at forældrene spiller med første gang, så de kan vurdere, om spillene passer til deres eget barn.

En anden udsat gruppe er de større børn og unge, som suger næsten al deres kulturelle næring fra de voldelige computerspil og deslige, men mangler en modvægt i form af bl.a. en god og stabil voksenkontakt.
 

bv@bornsvilkar.dk