Børns Vilkår

SøgSøg på sitet
Børns VilkårFor børn og ungeFor forældreBørn i skilsmisseBørn i sorgDe mindre børnTeenager i husetSkole og institutionsliv
ForældreTelefonens kontaktoplysningerSitemapBørns Vilkårs butik
Elektroniske børneverden
Tanker om gode computervaner for de 8-12-årige
Tanker om gode computervaner for de 3-7-årige
Computerverden - forbudt for voksne?
Nye medier - grund til bekymring?
Piger gider da ikke spille computer
Voldelige computerspil
Børns brug af computere
 
For forældre > Elektroniske børneverden > Computerverden - forbudt for voksne?
 

Computerverden - forbudt for voksne?

De fleste forældre har ikke et reelt indblik i, hvad deres børn foretager sig med computeren. Det viser den danske del af SAFT-undersøgelsen, som blev offentliggjort i 2003. Forældre er fx. ikke opmærksomme på, i hvor stort omfang deres børn benytter internettet til research i forbindelse med skolearbejdet. Det manglende kendskab skaber grobund for overdrevne myter om mediets skadelige indvirkning på børn.

Frem for helt at lægge afstand til denne del af børneuniverset kan forældre vælge at møde deres børns computerliv med interesse og indlevelse. De fleste børn bliver glade, hvis mor og far engang imellem er med på en kigger, når der spilles eller surfes på nettet. Ved at spørge positivt ind til hvad barnet synes er sjovt og spændende på computeren, kan man i mange tilfælde lukke op for en levende dialog. Sådan en snak vil ofte give overraskende indblik i barnets univers.

Mere entusiastiske forældre kan tage imod udfordringen i et hæsblæsende platformspil. Hvem klarer flest baner? Hvis lysten og overskuddet er til stede, kan man også kaste sig ud i mere vidtgående projekter sammen med børnene. Det kan fx være hjemmesideproduktion, konstruktion af regneark eller at skrive en sjov historie sammen og forsyne den med illustrationer lavet i computerens tegneprogram.

En dag hvor man henter sit barn tidligt på fritidshjemmet, kan man også prøve at slå sig ned som en flue på væggen i computerrummet. Derved kan man få et indblik i den unikke samarbejds- og regelkultur, som bidrager til at opbygge sociale kompetencer hos børnene. Især drenge er gode til at bruge computeren på denne måde.
 

bv@bornsvilkar.dk