Børns Vilkår

SøgSøg på sitet
Børns VilkårFor børn og ungeFor forældreBørn i skilsmisseDe mindre børnTeenager i husetSkole og institutionslivElektroniske børneverden
ForældreTelefonens kontaktoplysningerSitemapBørns Vilkårs butik
Børn i sorg
Når børn mister
Når børn bearbejder sorg

Typiske reaktioner opdelt efter alder
Børns tavshed
Når børn viser sorg
Familien i sorg
Hold minderne i live
Gode omsorgsråd
Børns Vilkårs sorggrupper
Materiale om børn i sorg
 
For forældre > Børn i sorg > Når børn mister > Typiske reaktioner opdelt efter alder
 

Typiske reaktioner opdelt efter alder

2-4 år
Små børn opfatter ikke døden som endelig. De forstår ikke at den døde far eller mor ikke kommer tilbage. De føler sig forladt og plages ofte af angst for adskillelse fra den tilbageværende forældre.

De stiller ofte vanskelige spørgsmål, som kan være svære at svare på f.eks. "Hvornår kommer far hjem?"
Små børn plages ofte af skyld og magiske tanker: "Det var nok, fordi jeg sagde, mor var dum."

5-9 år
Børnene forstår nu gradvist, at døden er uigenkaldelig. De gør sig mange tanker om, hvordan det er at være død. De blander ofte fantasi og virkelighed sammen og har brug for konkrete svar.

Mange børn i denne alder er plaget af angst og stærke minder, søvnforstyrrelser, fysiske gener, tristhed, savn, vrede, skyld og selvbebrejdelser. Mange børn, ofte drenge, kan være meget opmærksomhedskrævende og kan i perioder have skolevanskeligheder.

10-12 år
Børnene har nu en begyndende forståelse for døden og dens langsigtede betydning. Deres evne til at tænke abstrakt udvikles gradvist, og de bliver generelt mere modne.

Deres verden bliver større, og i takt med at deres relationer til andre mennesker, dyr og ting udvikles, får de også flere erfaringer med sorg og savn. De er ofte meget umiddelbare og følelsesfulde i deres udbrud og udtryk.

12-13 år
Børnene er ofte i stand til at beherske og fortrænge deres angst - modsat mindre børn. De er meget opmærksomme på hvordan de voksne forholder sig til døden, samt hvordan de taler om den døde. Fornemmer de, at der er tabu omkring de voksnes håndtering, lukker de af og holder deres tanker og følelser for sig selv. Mange børn i denne alder føler sig meget ensomme og isolerede.

14-18 år
De unge teenagere befinder sig i en løsrivelsesfase, som kan vanskeliggøre sorgbearbejdelsen. Den unge er fuldt optaget med at gøre sig klar til voksenlivet og med at finde sin identitet.

De kan have svært ved at udtrykke deres følelser og kan været forvirrede over deres forhold til den, de har mistet. Det er ikke ualmindeligt, at nogle unge nærmest forguder eller idealiserer den, de har mistet.

Andre kan været plaget af stor skyld, hvis forholdet til den døde har været meget konfliktfyldt.
Mange unge har i perioder selvmordstanker i ønsket om at blive genforenet med den døde.

Generelt kan et barns udviklingsproces påvirkes voldsomt, hvis den kolliderer med et alvorligt tab og stor sorg. Det vil kræve endnu flere ressourcer hos barnet og omgivelserne. Det kan betyde, at udviklingsprocesserne går i stå for en tid.
 

bv@bornsvilkar.dk