Børns Vilkårs logo

TDC
SøgSøg på sitet
Børns VilkårFor børn og ungeFor forældreEmner og gode rådGæt og vindRådgivning og hjælp
BørneTelefonenSitemapBørneChattenBørneBrevkassen
Film, bøger og musik
Skriv en historie og vind en bog
Jeres historier
En tung byrde
At være barn af en alkoholiker
Usynlige mig
Skilsmissen

Mors nye kæreste
RetroKlassikeren
 
For børn og unge > Film, bøger og musik > Jeres historier > Mors nye kæreste
Udskriftsvenlig sideTip en ven
 

Mors nye kæreste

Først var jeg enormt glad over at mor havde fundet en ny kæreste, men efterhånden begyndte jeg at skifte mening. Far døde, da jeg var fem år gammel, og siden da har familien kun bestået af mor, min lillebror Jonas og mig. Mor knoklede virkelig for at Jonas og jeg skulle have det godt. Hun spinkede og sparede for, at vi skulle være med til alt det, andre havde råd til. Hun gik kun sjældent ud, og når nogen spurgte om hun havde fået sig en kæreste, lo hun bare og svarede, at hvordan i alverden skulle hun kunne få tid til det, når hun var aleneforsørger med fuldtidsarbejde?

Den dag jeg fyldte femten år, havde mor inviteret venner og familie til fødselsdagsselskab. Mor havde lavet en masse god mad og bagt kager. Hun havde været i gang hele natten og så både udslidt og bleg ud. Da vi var færdige med at spise, fik jeg besked af moster Birte, mors søster, at hjælpe med at rydde af bordet. -Nu lader vi mor slappe lidt af, ikke sandt? Sagde hun og blinkede til mig. Idet jeg gik ud i køkkenet med en stabel tallerkner, hørte jeg mor fortælle hende, at hun var blevet inviteret ud, af en mand, som hun havde truffet på sit arbejde.

Jeg blev helt lammet. Det havde mor ikke fortalt mig! Senere på aftenen da alle var gået, spurgte jeg min mor om det var sandt, at hun havde mødt en mand. Hun rødmede og lo. -Han har inviteret mig ud flere gange, men hidtil har jeg sagt nej. Jeg har jo mere end nok at gøre med jer, sagde hun og gav Jonas og mig et stort klem.

 Men jeg gav mig ikke. -Hvorfor giver du ham ikke en chance? Sagde jeg opmuntrende. -Du har sikkert godt af at komme lidt ud, og Jonas og jeg kan sagtens være alene en aften. Mor lyste op. -Mener du virkelig det, Tine? Spurgte hun tøvende. -Selvfølgelig, svarede jeg straks. Da den store aften oprandt, ved jeg ikke hvem af os der var mest nervøs. Mor kunne ikke bestemme sig for, hvad hun ville have på, og hun lavede om på sin frisure mindst hundrede gange.

 Vi fniste om kap, og mor var smukkere end nogensinde. Jeg vidste ikke hvorfor, men jeg følte en lille smerte inden i, da hun gik ud af døren den aften, jeg vidste med èt, at noget skulle til at ske. Da mor kom sent hjem den aften, opførte hun sig som en fjantet teenager. Jeg var ret sur, for Jonas havde været virkelig plagsom og irriterende, og huset lignede en slagmark. Mor begyndte automatik at rydde op, mens hun snakkede og snakkede om Jan som denne nye fyr hed.

 De havde haft det så rart, at de oven i købet havde planlagt at gå ud sammen i weekenden. Jonas skulle på lejrtur, og jeg skulle med min veninde Line og hendes forældre i deres sommerhus på Orø. Jeg var virkelig misundelig på Line. Hendes forældre var vildt tjekkede og havde masser af penge. Jeg fortalte Line, at mor havde truffet en fyr, men hun synes bare at det var fedt. -Vi må da håbe, at han er et skår sagde hun og blinkede til mig.

Vi kom hjem sent søndag aften, og mor havde lavet aftensmad til mig. Hun spurgte mig kun overfladisk om hvordan jeg havde haft det, før hun begyndte at tale løs om sig selv og denne Jan. -Jeg gider ikke høre på dit ævl, skreg jeg til hende. -Du opfører dig som en tumpet teenager. Det er flovt at se på dig mor! Det ene hårde ord efter det andet røg ud af munden på mig, og jeg så, at jeg sårede mor dybt og inderligt. -Hvorfor giver du ikke hellere maden til Jan? Sagde jeg bittert og kastede det hele ned på tæppet. Jeg løb ned ad gangen og låste mig selv inde på mit værelse. Jeg skammede mig og var ked af det. Jeg var godt klar over, at jeg havde behandlet mor meget dårligt, og at jeg egentligt burde sige undskyld. Men jeg var for stolt.

 Om morgenen da jeg stod op, var mor allerede gået på arbejde og hun havde lagt en besked om at hun tog direkte fra arbejde til forældremødet på skolen. Hele dagen sad jeg og tænkte på mor - og Jan og på hvor dårligt, jeg havde opført mig. Jeg havde kun været hjemme et par minutter, da telefonen ringede.

 Det var moster Birte. Hun fortalte at mor havde ringet til hende fra arbejdet og fortalt, hvad der var sket, og at hun var helt fortvivlet. Mor havde ment at det måske ville hjælpe mig at tale med andre end hende. Jeg begyndte at græde, og moster forstod. -Det er ikke let for nogen af jer, Tine, men du må jo også tænke på, at mor skal have lov til at bygge sit liv op igen. Om nogle år er både du og Jonas flyttet hjemmefra og har måske fundet jer en kæreste. Mor har krav på at have et liv, som kan gøre hende lykkelig. Prøv at støtte hende i stedet for at gå imod hende. Moster og jeg havde en lang snak, som resulterede i at, at jeg bad mor om at få lov til at møde Jan.

 Han var ikke bare pæn og flot, men han virkede også meget omsorgsfuld over for mor. Jeg følte jalousien rive og flå i mig, men prøvede at tænke positivt, sådan som moster Birte havde bedt mig om at gøre. Jeg ved ikke, om det kommer til at gå med mor og Jan, men jeg begynder efterhånden at vænne mig til ham, og jeg kan se, at Jonas er vældig glad for ham. Jeg håber inderligt for mors skyld, at det går godt, for hun virker utrolig glad og lykkelig lige nu. Jeg har tænk mange tanker, og jeg tror faktisk at hvis jeg tænker rigtig godt efter, så ville jeg ikke have noget imod, at mor giftede sig med Jan, for hun fortjener det virkelig at have det godt!

 

bv@bornsvilkar.dk