Børns Vilkår

SøgSøg på sitet
Børns VilkårFor børn og ungeFor forældreRådgivning og hjælpEmner og gode rådGæt og vind
BørneTelefonenBørneChattenBørneBrevkassenBørneLinketSpejletSitemap
Film, bøger og musik
Vinder i juli
Skriv en historie og vind en bog
Jeres historier
Kærlighedens sejr
En piges had
Bag facaden
Spejlet
Flagstangen

Drømmene
I starten af mit liv
Set fra et par skos side
Rygtet
Svigtet
Livet går videre
Tårer og had
Ud af faste rammer
Den elektroniske chip
Flugten fra far
Min skat, nu kommer jeg
At være barn af en alkoholiker
Det svære valg
En tung byrde
Mors nye kæreste
Skilsmissen
Usynlige mig
Boganmeldelser
 
For børn og unge > Film, bøger og musik > Jeres historier > Drømmene
Udskriftsvenlig sideTip en ven
 

Drømmene

Toget rullede hen over de rustne skinner. Hun sad og kiggede ud af vinduet og betragtede landskabet der flød forbi hendes blik. Men hun lagde ikke mærke til noget. Hendes tanker var langt borte og hendes blik fjernt. Hun kunne ikke lade være med at drømme på den måde. Ligesom bare "flyde væk". Problemerne forsvandt og hun nød det. Hverdagens sædvanlige "trumme rum" forsvandt og blev erstattet af fantastiske eventyr og utrolige drømme. Og når hun en sjælden gang vågnede op for at se virkeligheden, var den grå og trist.

Hendes forældre sagde altid: "Sarah vågn op! Du har ikke tid til at dagdrømme." Men det forstod hun ikke. Hun havde vel tid til at tænke! Og mens Sarahs kammerater spillede computer, snakkede sammen, hørte musik eller læste, sad Sarah bare og tænkte. Det var hendes måde at opleve spændingen på.

Det var vel det samme, som hvis man så en film eller læste en bog? Det mente Sarah i hvert fald. Men Sarah lagde alligevel mærke til nogle ting i livet. Som fx skolen og lektierne. Det krævede hendes forældre jo, og et eller andet sted kunne Sarah jo godt se at det også var vigtigt. Så hun lavede sine lektier og fik fine karakter.

Men i sin fritid der drømte hun altså bare. Nogle gange var det lettere end andre. Som fx når det sneede. Sneen var så smuk og blid og Sarahs luftkasteller blev tit til ispaladser, når det sneede. Men sommerturerne til stranden var heller ikke dårlige. Alting var så dejligt og muntert. Alle var i godt humør og solen varmede på en sådan afslappende måde, at Sarah tit var ved at falde i søvn. Og det glitrende blå vand, med de varme og glade følelser blev til små sommerfugle som fløj Sarah ind i en verden med alfer og feer.

Mens Sarah sad i toget, var hendes tanker langt væk. Men pludselig gav det et ryk i toget, og Sarah vendte tilbage til den virkelige verden. Hun undrede sig, men bekymrede sig ikke videre. Hun var vant til at tage alt med ro, og der var sjældent noget der rigtigt forstyrrede hende. Alligevel begyndte hun pludselig at føle en slags uro. Eller måske ikke helt uro. Men en lidt glædelig form for spænding. Og det førte hende tilbage til drømmene.

Sarah havde nogle gange ønsket rigtig højt at hun kunne træde ind i hendes eventyrs verdner og leve. Hun vidste egentlig ikke hvorfor, men hun havde altid følt at det normale liv var lidt kedeligt. Men drømmene havde hjulpet. Sarah havde nogle gange forestillet sig at hun i virkeligheden kom fra en anden verden. Måske var hun en prinsesse som var blevet bortført til en anden verden. Der var masser af muligheder. Og Sarah syntes næsten lige godt om dem alle sammen.

Men hendes forældre var bekymrede. De syntes, det var forkert af hende ikke at holde af det liv, hun havde. Men Sarah kunne vel ikke gøre for det. Hun havde jo altid været sådan. Og drømmene kom nærmest af sig selv. Hun kunne ikke holde dem væk og ønskede det heller ikke.

Pludselig satte toget i gang igen og Sarah stirrede igen tomt ud af vinduet. Men så blev hendes øjne store. Hun troede ikke hvad hun så. Udenfor for lå en dal dækket af sne og midt i den lå en form for palads. Hun ønskede at toget ville stoppe. Hun ville gerne se nærmere på paladset. Og som hun ønskede, skete det.

Toget stoppede og en dør åbnede sig. Sarah sprang ud og begav sig straks hen til paladset. Jo nærmere hun kom, des mere nysgerrig blev hun. Og hun kunne mærke nysgerrigheden som et dyr inden i sig. Et dyr der ville ud, og som flåede i hende. Hun satte op i løb og nåede pustende frem til den store port. Tryllebundet stirrede hun på den enorme dør og bankede forsigtigt på.

En stemme sagde: "Kom ind, Sarah!" Og Sarah kiggede sig forbløffet omkring. Der var ingen at se. Indtil hun opdagede at en af stenene talte til hende! I det samme åbnede portene sig, og Sarah gjorde som der var blevet sagt uden protester. Indenfor var der en stemning af magi og varme. Sådan ville Sarah i hvert fald beskrive det.

De næste begivenheder fandt sted med rivende hast, og Sarah stod næsten kun med munden åben. En lille kone kom ind og tog straks Sarah i hånden. Hun slæbte hende med til et værelse, hvor Sarah fik skiftet tøj til en lang kjole. Sarah forstod stadig ikke en brik og gjorde bare som hun blev bedt om.

Samme aften lagde Sarah sig forvirret til at sove. Hele dagen var hun blevet jaget og skyndt på. Og hun kunne ikke lade være med at tænke på, at hun havde lavet lige så meget som prinsesserne i hendes egne eventyr. Men forskellen var bare at de havde været perfekte, og havde kunnet forstå alt hvad de blev lært, mens Sarah intet forstod. Hun vidste hun var kommet ind i et eventyr. Men det var ikke helt som hun havde forestillet sig. "Nåh ja" sagde Sarah til sig selv "det kommer nok før eller siden." Og med det mente hun alt det sjove, som hun havde forestillet sig.

Men Sarah boede på paladset i en måned. Hun fandt snart ud af, at hun var prinsesse. Alt foregik i en hvirvel af opgaver og pligter, og Sarah opdagede at hun savnede at drømme. Hun havde altid troet at hun kunne lide at drømme, fordi hun ikke kunne lide den verden hun levede i. Men den her nye verden havde bevist, at hun havde taget fejl.

Men hvad så? Kunne hun nogensinde komme hjem igen? Hun savnede faktisk sin gamle hverdag. Der havde hun forstået alting. Her forstod hun intet. Og hun havde en følelse af at hun overhovedet ikke passede ind.

Samme aften gik Sarah sig en tur og fandt til sin overraskelse og glæde toget. Hun gik ind i det og satte sig. Og pludselig satte det af sted. Sarah nåede hjem igen samme aften. Hun kastede sig ind på sit værelse og tog en af sine puder og snusede dybt ind. Det var lugten af hverdag, blandet med drømme. Både hendes nat- og dagdrømme, men mest af alt hendes søvn og familiens vaskepulver, som var noget så vidunderligt og hverdagsagtigt. Drømme er jo ikke alt, tænkte Sarah med et skævt smil.

 

bv@bornsvilkar.dk