Børns Vilkår

SøgSøg på sitet
Børns VilkårFor børn og ungeFor forældreRådgivning og hjælpFilm, bøger og musikGæt og vind
BørneTelefonenBørneChattenBørneBrevkassenBørneLinketSpejletSitemap
Emner og gode råd
Familievold og kærestevold
Den første gang
Mobning
Når mad er magt
Skilsmisse
Til dig, hvis far eller mor er død
Tavshed
Sorgens mange ansigter
Gode minder – og dårlige minder
Død efter sygdom
Når døden pludselig rammer
Selvmord
Skyldfølelse

Tilbage til skolen
Vennerne
Det store ansvar
En 'ny' mor eller far
Særlige dage
Sorggrupper - nogen at tale med
Til dig, som kender en, hvis far eller mor er død
Spejlet-bv.dk - en undervisningsportal
TDC Børneprisen
Hjælp BørneTelefonen - bliv børnemærkesælger
 
For børn og unge > Emner og gode råd > Til dig, hvis far eller mor er død > Tilbage til skolen
Udskriftsvenlig sideTip en ven
 

Tilbage til skolen

Når ens far, mor eller søskende dør, vælger mange at tage fri fra skole nogle dage eller uger. Så kan det være svært at vende tilbage igen. For intet er det samme længere. For de andre i klassen er alt, som det plejer. Måske ved de ikke engang, hvad der er sket.

Snak med en lærer
Det kan det være godt at snakke med en lærer om, hvordan det skal være, når du kommer tilbage. På den måde kan lærerne hjælpe med at skabe trygge rammer, så du bedre kan klare hverdagen i skolen. Hvordan skal de andre fx have at vide, at din mor eller far er død? Og vil du måske gerne have, at de kommer til begravelsen?

Tavse lærere
Når du har mistet en mor eller far, kan du komme til at opleve, at lærerne ikke siger noget. Det kan være, fordi de ikke ved, hvad de skal gøre. Derfor gør de ikke noget, selv om de egentlig gerne vil gøre det bedste for dig. Men det er vigtigt, at læreren hjælper og støtter.

Svært at lytte efter i timerne
Det kan være svært at lytte efter i timerne og tænke på lektier. Nogle gange kan du måske ikke holde ud at høre om en masse kedelige ting, når det eneste du tænker på er, at din far eller mor er død. Det, du har allermest lyst til, er måske bare at sidde og kigge ud af vinduet.

Minderne om dengang

Nogle gange kan det også være svært at være i skole, fordi det vækker så mange minder om den mor eller far, du har mistet. For eksempel når du ser kammerater give deres far eller mor et farvelknus. Det kan også være i frikvartererne, hvor du måske bare vil være alene, og derfor kommer til at tænke på dengang, du havde lyst til at snakke og have det sjovt med de andre.

Ny start eller tryghed?
Det kan blive så svært, at nogle vælger at skifte skole og starte på en frisk. Men det er ikke altid den bedste løsning. Når du har mistet en forælder, er det nemlig godt at være i trygge omgivelser. Det er bedst at være et sted, du kender. Også selvom alting virker meget anderledes.

 

bv@bornsvilkar.dk