Børns Vilkår

SøgSøg på sitet
Børns VilkårFor børn og ungeFor forældreRådgivning og hjælpFilm, bøger og musikGæt og vind
BørneTelefonenBørneChattenBørneBrevkassenBørneLinketSpejletSitemap
Emner og gode råd
Familievold og kærestevold
Den første gang
Mobning
Når mad er magt
Skilsmisse
Til dig, hvis far eller mor er død
Tavshed
Sorgens mange ansigter

Gode minder – og dårlige minder
Død efter sygdom
Når døden pludselig rammer
Selvmord
Skyldfølelse
Tilbage til skolen
Vennerne
Det store ansvar
En 'ny' mor eller far
Særlige dage
Sorggrupper - nogen at tale med
Til dig, som kender en, hvis far eller mor er død
Spejlet-bv.dk - en undervisningsportal
TDC Børneprisen
Hjælp BørneTelefonen - bliv børnemærkesælger
 
For børn og unge > Emner og gode råd > Til dig, hvis far eller mor er død > Gode minder – og dårlige minder
Udskriftsvenlig sideTip en ven
 

Gode minder – og dårlige minder

"Da jeg var lille, før min far døde, kunne jeg bare være og have det sjovt. Det er jeg begyndt med igen." Pige 13 år.

Der vil livet igennem være mange oplevelser, man sætter i forbindelse med den døde far eller mor. Mindet om den døde kan man have med sig inden i. I tiden efter, at ens mor eller far er død, vil der dukke mange forskellige minder op. Minderne kan handle om både gode og svære oplevelser.

Sommetider husker du noget af det, som din far eller mor gjorde, som du var træt af, dengang, de levede. Når du tænker på det bagefter, kan du blive rigtig ked af det og sur på dig selv over, at du brokkede dig.

Men det er faktisk meget godt at huske, at man ikke syntes om alt, hvad ens mor eller far gjorde, da de levede. Det er godt, fordi det er sådan, virkeligheden er, og det er de minder, du skal tage med dig. Ellers kan ens mor eller far blive næsten som en gud for en, og det er alt for svært at leve med billedet af en helt perfekt mor eller far inden i.

At leve med mindet i sig
Minderne om ens mor eller far gør, at du kan have ham eller hende med sig i dit liv. Nogle oplever, at deres minder giver dem en fornemmelse af, at de stadig har kontakt med den far eller mor, de har mistet. At deres forældre ser dem og følger dem.

Nogle prøver at undgå at tænke for meget på minderne, fordi det gør dem meget kede af det. Men sorgen handler også om minderne. Og det er godt at lære at leve med den døde i sig. Det gør du ved at fortælle om det liv, I havde sammen, og om hvad du tror, de ville sige om én nu. Det kan nemlig hjælpe en til at huske, hvad han eller hun har betydet for en, og hvad du har med dig fra dem.

Hjælp til at mindes
Det kan være godt at have forskellige billeder af den døde at se på, så du ikke glemmer, hvordan han eller hun så ud. Det kan også være dejligt at gemme et brev eller noget andet, han eller hun har skrevet, så du kan huske håndskriften. Nogle gemmer et tørklæde med mors duft, eller en ting, som ens far var rigtig glad for, og som man forbinder med ham.

Som årene går, vil oplevelserne fra den sværeste tid efter dødsfaldet ændre karakter. Nogle minder vil falme, og nogle vil stå klart tilbage i erindringen. Du vil altid sørge over det, du ikke fik, da du mistede din mor eller far, men du lærer også at finde kræfter i dig selv, som du ikke vidste, du havde

 

bv@bornsvilkar.dk