Børns Vilkårs logo

SøgSøg på sitet
Børns VilkårFor børn og ungeFor forældreRådgivning og hjælpFilm, bøger og musikGæt og vind
BørneTelefonenSitemapBørneChattenBørneBrevkassen
Emner og gode råd
Mobil og internet
Ung mellem kulturer
10 gode råd om brug af internettet.
Alkohol og forældre
BørneTelefonen
Sorg
Familievold og kærestevold
Forelskelse
Elsker - elsker ikke
Hvordan f... får man en kæreste?
Jaloux på din bedste venindes kæreste
Knuste hjerter

Ulykkelig kærlighed
HISTORIER FRA DET VIRKELIGE LIV
Mobning
Seksualitet
Seksuelle overgreb
Skilsmisse
Spiseforstyrrelser
 
For børn og unge > Emner og gode råd > Forelskelse > Ulykkelig kærlighed
Udskriftsvenlig sideTip en ven
 

Ulykkelig kærlighed

Der er stor forskel på ulykkelig kærlighed. Det kan faktisk føles lidt rart at gå og være forelsket på afstand i en eller anden – et idol, en lærer eller en anden, der måske er meget ældre end en selv og helt uopnåelig. For selv om man dyrker den ulykkelige forelskelse og får ondt i maven og i hjertet, når man ser ham eller hende med en anden, kan det også være en lidt lækker fornemmelse at give sig hen i dagdrømmeri og længsel.

Vil du altid have dem, der ikke vil ha dig?
Når man går og forelsker sig ulykkeligt i en, man aldrig kan få, handler det tit om, at man ikke er parat til at have en rigtig levende kæreste af kød og blod. Måske går man stadig og slikker sårene efter sidste gang, det gik galt, eller måske er man bare et sted i sit liv, hvor der sker så meget, at man i virkeligheden ikke har plads til en kæreste.

Så hvis man er af den type, der aldrig gider ha’ dem, der vil have én, men som altid er vild med nogen, man ikke kan få, tyder det på, at man slet ikke er klar til at binde sig til nogen. Det kan også være, at man ikke ret godt kan lide sig selv. Så hvis nogen forelsker sig i een – ja, så regner man dem ikke for noget. Hvis de kan lide én, må der jo være noget galt med dem, ikke?

Hvis man altid kasserer dem, man har fået fat på, skal man måske tænke over, om man i virkeligheden bryder sig om sig selv, og om man bare bruger sine forelskelser til at få bekræftelse. Det er selvfølgelig ikke noget, man bare lige kan lave om på. Men man kan i hvert fald tænke over det – i stedet for altid at finde fejl hos dem, der kan lide én. Man kan også tænke over det, næste gang man bliver vild med en eller anden og lade være med at love for meget, før man er helt sikker på, at man ikke bakker ud igen, så snart man har gjort sin erobring.

Ulykkeligt forelsket på afstand
Det er ikke pinligt eller unormalt at lide af ulykkelig kærlighed over en musik- eller filmstjerne eller sin dansklærer. Det er ok at tude over, at man aldrig kan få ham eller hende, og det er fint nok at svømme hen i romantiske film og dagdrømme.

Det kan man have brug for af mange forskellige og ganske udmærkede grunde. Og man kan sagtens være forelsket i en, man aldrig kommer tæt på, og som man egentlig ikke kender. Det er i orden at dyrke det. Men hvis det efterhånden fylder hele éns liv, så man slet ikke fungerer i sin hverdag, kan det være et tegn på, at der er noget andet galt – og at den ulykkelige kærlighed bare er et symptom. Så er det måske en ide at snakke med en voksen, man har tillid til. Hvis der er en skolepsykolog på skolen, kan det være en ide, ellers er der ungdomsrådgivninger, man kan ringe til. En fornuftig voksen vil ikke more sig eller synes, at man er fjollet.

 

bv@bornsvilkar.dk