Børns Vilkårs logo

SøgSøg på sitet
Børns VilkårFor børn og ungeFor forældreRådgivning og hjælpFilm, bøger og musikGæt og vind
BørneTelefonenSitemapBørneChattenBørneBrevkassen
Emner og gode råd
Mobil og internet
Ung mellem kulturer
10 gode råd om brug af internettet.
Alkohol og forældre
BørneTelefonen
BørneTelefonen - hvis du har brug for at snakke
Børns rettigheder
Alene i verden - om ensomhed
Mine forældre forstår mig ikke

Omsorgssvigt - når forældre svigter
Når forældre slår
Hvad sker der med børnene?
Selvmord - når livet er for svært
Unge og alkohol - for sjov eller for meget?
Unge og stoffer
HISTORIER FRA DET VIRKELIGE LIV
Sorg
Familievold og kærestevold
Forelskelse
Mobning
Seksualitet
Seksuelle overgreb
Skilsmisse
Spiseforstyrrelser
 
For børn og unge > Emner og gode råd > BørneTelefonen > Omsorgssvigt - når forældre svigter
Udskriftsvenlig sideTip en ven
 

Omsorgssvigt - når forældre svigter

Langt de fleste børn har det godt og klarer sig godt. Men nogle børn har ikke en god barndom. De får ikke kærlighed og støtte fra deres forældre, forældrene slår dem, eller de er meget alene, fordi forældrene ikke har tid til dem. Måske sørger forældrene ikke engang for, at de får mad og tøj. Disse børn er udsat for børnemishandling – eller omsorgssvigt, som det også kaldes.

Hvad er omsorgssvigt?
Børnemishandling er ikke bare, når børn bliver slået. Mishandling af børn kan ske på mange forskellige måder. Derfor kalder man det i dag omsorgssvigt i stedet for børnemishandling.

Hvis et barn ikke får kærlighed og omsorg fra sine forældre, er det ligeså slemt, som hvis forældrene er voldelige. Begge dele giver nemlig barnet et forkert syn på sig selv og på andre mennesker. Det kan give store problemer i barnets videre liv.

Der er fem former for omsorgssvigt:

  1. Fysisk mishandling, hvor den voksne slår, sparker, river, forsøger at kvæle, rusker eller på anden måde skader barnet kropsligt.
  2. Psykisk mishandling, hvor den voksne håner, truer, skænder og kritiserer uden grund, krænker, skræmmer eller på anden måde gør barnet meget usikkert og nervøst.
  3. Seksuelle overgreb, hvor den voksne udnytter barnet seksuelt – enten ved at inddrage det i sin egen seksualitet eller ved at overskride barnets grænser.
  4. Svigtende omsorg, hvor den voksne ikke sørger for, at barnet får mad, tøj, kommer til læge når det er sygt osv.. Det kan også være, når den voksne ikke passer på barnet, så barnet kommer til skade. Fx ved at lade barnet lege ved en farlig vej alene eller ved at lade det komme i nærheden af farlige kemikalier derhjemme.
  5. Ubevidst svigtende omsorg, hvor den voksne af forskellige grunde ikke er i stand til at tage sig af et barn. Det kan være, fordi forældrene har et alkoholmisbrug eller selv har det meget svært, eller hvis forældrene er meget dårligt begavede.

Det fælles for de fem former for omsorgssvigt er, at det barnet udsættes for, forhindrer, at barnet kan udvikle sig normalt.

Et barn er ofte udsat for flere former for mishandling. Fx kan et forældrepar både tage sig dårligt af deres børn, tale grimt til dem og slå dem.

 

bv@bornsvilkar.dk