Børns Vilkår

SøgSøg på sitet
Børns VilkårFor børn og ungeFor forældreNyheder fra Børns VilkårBørns Vilkår menerErhvervUndervisning og foredragDin støtte
Kontakt Børns VilkårSitemapButikkenSpejlet
Om Børns Vilkår
Kontakt
Om organisationen
Om historien
Om det daglige arbejde
Rådgivning
Sorggrupperne
Skilsmissegrupper

SkoleTjenesten
Bestilling af oplæg fra SkoleTjenesten
Projekter
Dagligdagen på sekretariatet
Om værdier og mål
Om særlige indsatsområder
Peter Sabroeprisen
Bliv frivillig rådgiver
Ledige stillinger
Bag bornsvilkar.dk
 
Børns Vilkår > Om Børns Vilkår > Om det daglige arbejde > SkoleTjenesten
Udskriftsvenlig sideTip en ven
 

SkoleTjenesten

Børns Vilkår driver med støtte fra TDC en SkoleTjeneste, der tilbyder skoler over det meste af landet oplæg om bl.a. venskaber, mobning, skilsmisse, sorg og omsorgssvigt.

Mange klasser har glæde af, at en person udefra med børnefaglig baggrund kommer og taler med børnene og de unge om de ting, som kan være svære at tale om.

Oplæggenes udgangspunkt: BørneTelefonen
I de fleste klasser sidder børn, som kan have glæde af BørneTelefonen, men som måske ikke kender til dette rådgivningstilbud. I alle oplæggene fortæller vi derfor om BørneTelefonen og henter relevante cases derfra.

Det er fortællinger fra det virkelige liv, som gør oplæggene levende og nærværende og bygger en god dialog op med klassen. På BørneTelefonen har vi hvert år over 8000 samtaler og over 1000 chatsamtaler med børn og unge, som har brug for at tale med en fornuftig voksen. Rådgiverne er voksne frivillige med en børnefaglig baggrund.

Skoletjenesteoplæg
I oplæggene fortæller vi om BørneTelefonen med fokus på et tema, som I vælger. Fx temaer som SMS- og MMS-mobning. Oplæggene er for skoleklasser fra 4. klasse og op til folkeskolens ældste klasser.

Vores oplæg er dialogbaserede og er derfor ikke egnede for alt for store grupper. Men vi tilbyder flere forskellige undervisningsmodeller: Piger og drenge kan undervises samlet eller separat, og vi kan tage en eller flere klasser ad gangen. Oplæggene varer enten 1 x 90 min. eller 2 x 45 minutter.

Oplægsholderne er fagpersoner indenfor psykologi og pædagogik med både teoretisk baggrund og praktisk erfaring med børn og unge.

Priser
Skoler, som er medlem af Børns Vilkår, tilbyder vi et gratis oplæg på 1 x 90 min. eller 2 x 45 min. (ét gratisoplæg pr. år). Herefter koster oplæg 300 kr.

For skoler, som ikke er medlem af Børns Vilkår, koster et oplæg på 1 x 90 min. eller 2 x 45 min. 600 kr.
Medlemskab af Børns Vilkår koster 500 kr. om året.

Skoler, der ligger i yderområder eksempelvis øer, kan yderligere blive faktureret et transporttillæg.

Ønsker din skole at bestille oplæg eller høre mere om SkoleTjenesten:
ring 35 55 55 59 og spørg efter SkoleTjenesten. Vi sidder ved telefonerne hver tirsdag fra 12-15 og torsdag fra 9-12. Du kan også maile til skoletjenesten@bornsvilkar.dk

Du kan ringe til SkoleTjenesten tirsdag 12-15 og torsdag 9-12. Vi henviser i øvrigt til den elektroniske bestilling i venstremenuen.

Download materiale fra Børns Vilkår

PDF-filSkoleTjenesteFolder 
 

bv@bornsvilkar.dk