Børns Vilkår

SøgSøg på sitet
Børns VilkårFor børn og ungeFor forældreBørns Vilkår menerErhvervUndervisning og foredragDin støtteOm Børns Vilkår
Kontakt Børns VilkårSitemapButikkenSpejlet
Nyheder fra Børns Vilkår
Nyt fra Børns Vilkår
Børnepolitisk arbejde
Hvor længe vil vi fortsætte med at producere svingdørsbørn?

Kun få kommuner er direkte tilgængelige hele døgnet
Børnekonventionen fylder 18 år
Asylbrev kunnet have medført selvmord
Børn fødes ikke kriminelle
Husk børnene i valgkampen
Børns Vilkår: Uambitiøst socialpolitisk udspil
Familiepolitisk udspil med gode intentioner
Antallet af sager steg ikke voldsomt
Delebørn - succes med vejledning før retssager
Udsigt til nye kampe om børnene
Ny forældrelov lægger op til eksperimenter
Flere og flere børn søger hjælp ved omsorgssvigt
Hvem har ansvaret for syge asylbørn
På kursus i at være mor og far
Tast en voksen
Åbent brev til Socialministeren
De voksnes ansvar
Forældre skal være der under hele opvæksten
Trykte nyhedsbreve
Nyhedsarkiv
 
Børns Vilkår > Nyheder > Børnepolitisk arbejde > Kun få kommuner er direkte tilgængelige hele døgnet
Udskriftsvenlig sideTip en ven
 

Kun få kommuner er direkte tilgængelige hele døgnet

De fleste af landets kommuner bruger politiet som sluse for akutte sociale henvendelser. Får en borger brug for en akut social indsat om aftenen eller om natten, skal vedkommende derfor ringe til politiet, som så skal kontakte den sagsbehandler fra kommunen, der har tilkaldevagten. Kun et mindretal af alle kommuner har en døgnåben social vagt, som man kan kontakte direkte, og som kan tage sig af akutte anbringelser mv. Yderligere en række kommuner har en døgntelefonlinje, som imidlertid er svær for børn at finde frem til. 
” Det kan umiddelbart virke som et logisk system. Men den barske virkelighed viser imidlertid, at det ikke fungerer efter hensigten, siger lederen af Børns Vilkårs rådgivninger Bente Boserup:
”Det er børn i krise, det handler om. Det er meget ofte børn, som har været udsat for vold og andre overgreb gennem lang tid, og som nu bare ikke kan mere. De kan ikke holde til at skulle argumentere for deres sag over for en politimand,” siger Bente Boserup, der personligt flere gange har skullet i kontakt med den sociale døgnvagt i kommuner, der bruger politiet som sluse.
”Jeg har oplevet, at politiet ikke vidste, hvad jeg talte om – de enkelte betjente er ikke nødvendigvis klar over, at de har en visiteringsfunktion i forhold til socialforvaltningen. Der sker også ind imellem det, at de tager over og går ind og vurderer på sagen, og så kan der ske det, at et barn bliver sendt hjem til en voldelig familie,« siger hun.
”Politiet kan ikke nødvendigvis vurdere et omsorgssvigt; det er de ikke uddannet til. Det kan være, at hjemmet er pænt og rent, og at forældrene ikke er berusede. Så kan der ske det, at politiet tror mere på de voksne end på det barn, der beder om hjælp", siger hun.

Beredskab mangler

Bente Boserup understreger, at det bestemt ikke altid er politiet, der er en stopklods.
”Jeg har også oplevet at skulle bruge alle mine overtalelsesevner til at få skub i sagen, selv da jeg var kommet i kontakt med sagsbehandleren. Der kan være en tendens til, at myndighederne synes, at akutte anbringelser helst skal finde sted inden for normal åbningstid, ” siger Bente Boserup.
Hun fortæller blandt andet om den 12 årige pige, der i nogle dage havde boet hos en venindes forældre. Pigen ville ikke hjem, for hun blev slået af sin mor. Men på et tidspunkt turde venindens forældre ikke have hende boende længere, da de selv blev udsat for trusler. Pigen ringede derfor en aften til BørneTelefonen for at få hjælp.
”Jeg ringer så op til politiet i den aktuelle kommune. Den vagthavende siger: Har du ikke selv nummeret? Jeg ved ikke lige, hvor vi har det... Efter at have ledt i lang tid, siger han: Det er da utroligt, jeg skal fungere som telefonpasser for kommunen... hvorefter han får mit nummer og lover at arrangere, at jeg bliver ringet op af en sagsbehandler,” fortæller Bente Boserup.
Da Bente Boserup endelig bliver ringet op af sagsbehandleren, er denne ikke særlig villig til at hjælpe pigen.
”Jeg må faktisk ringe og forstyrre den vagthavende betjent fem gange den aften, så han kan ringe sagsbehandleren op,” fortæller Bente Boserup, der efter flere timers overtalelser får sagsbehandleren til at skaffe en seng til pigen på en døgninstitution.
”Det er helt urealistisk at forestille sig, at et barn eller en ikke-fagperson kunne have fået det igennem. Der mangler helt klart et kvalificeret beredskab mange steder,” siger Bente Boserup.

 

 

bv@bornsvilkar.dk